36-årig mand varetægtsfængslet i større sag om indbrud, brugstyveri og hæleri

Profilbillede
dato

Den 36-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

En 36-årig mand fra Tønder Kommune blev mandag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for indbrud, brugstyveri og hæleri.

 

Den 36-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

 

Den 36-årige mand er foreløbig sigtet for fire forhold, alle begået i juli måned, hvoraf de tre er begået i Tønder Kommune, mens et fjerde er begået i Midtjylland.

 

Ved indbruddene og tyverierne er der stjålet et designermøbel, professionelt elværktøj samt en personbil.

 

I forbindelse med sigtelsen for hæleri har Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagt en lang række genstande, blandt andet en bil, campingvogn, flere trailere med udstyr samt diverse elektronik.

 

Politiet formoder, at disse genstande stammer fra tyveri eller indbrud.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi