Ambitiøs tilbudsleder til Lærkely bo- og beskæftigelse samt botilbuddet Ulriksallé

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv som tilbudsleder for et helt særligt tilbud målrettet borgere med varigt nedsat fysisk og/psykisk funktionsevne, som har behov for støtte i et mindre miljø i landlige omgivelser eller bymiljø? Og kan du se dig selv stå i front for faglig udvikling af botilbud målrettet borgere med udadreagerende kommunikation/borgere med tilsynsdom med behov for struktur og forudsigelig hverdag? Hvis ja, så er du måske den tilbudsleder til Lærkely bo- og beskæftigelse samt botilbuddet Ulriksallé, som vi er på udkig efter. 

Vi søger en ny tilbudsleder til at lede den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats til Lærkely bo- og beskæftigelse samt botilbuddet Ulriksallé, da nuværende tilbudsleder gennem mange år har valgt at gå på pension. 

Tilbuddene er en del af Voksen Socialområdet, hvor kerneopgaven er øget mestring af eget liv. ”At gøre borgerne mere selvhjulpne, og mindre afhængige af kommunal hjælp og støtte”

Lærkely
Lærkely bo- og beskæftigelse er et tilbud for borgere over 18 år med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har behov for støtte i et mindre miljø hvor der er højt til loftet.

På Lærkely bor der seks borgere. Derudover bor der én borger til leje i en naboejendom til Lærkely og én borger i egen bolig tæt på Lærkely. Disse borgere modtager støtte fra ca. 17 faste medarbejdere på Lærkely. 

Lærkely fungerer ligeledes som beskæftigelsestilbud, hvor der drives et mindre landbrug, som blandt andet består af grise, fjerkræ, får, kreaturer, katte, dyrkning af marker samt et mindre savværk. I hverdagene drives landbruget af 21 borgere samt cirka otte medarbejdere ansat i beskæftigelsen. 

Medarbejdergruppen består primært af pædagogisk-, omsorgs- og sundhedsfagligt personale. Derudover er der også tilknyttet landmand og kok.

Ulriksallé
På botilbuddet Ulriksallé bor der syv borgere over 18 år. Borgerne som har varig nedsat fysisk og/psykisk funktionsevne, modtager støtte fra ca. 12 faste medarbejdere. Borgerne er delvis selvhjulpne og er i dagtimerne i beskyttet beskæftigelse. 

Tilbudslederen for Lærkely og Ulriksallé referer organisatorisk til områdeleder, som pt. er vakant indenfor Voksen Socialområdet.

Se også vores hjemmeside

Vi tilbyder

  • at blive en del af et dynamisk og udviklingsorienteret ledelsesteam, hvor du får samarbejde med både områdeledere og de 10 øvrige tilbudsledere indenfor Voksen Socialområdet
  • fantastiske medarbejdergrupper med forskellige kompetencer og baggrunde, som vil være parate til at bistå konstruktivt i arbejdet med den videre udvikling af tilbuddene
  • en værdi- og tillidsbaseret tilgang til ledelse med høj grad af indflydelse gennem en anerkendende og samarbejdende dialog
  • en samskabende tilgang til opgaveløsningen, kendetegnet ved tæt samarbejde med pårørende og øvrige interessenter på området
  • at blive en del af en organisation der er i konstant udvikling og forandring. 

Vi forventer, at du

  • har en mellemlang videregående uddannelse indenfor det pædagogfaglige/socialfaglige/sundhedsfaglige område
  • har praksiserfaring indenfor det specialiserede sociale område, gerne med teoretisk og praktisk ledelseserfaring fra et tilsvarende virke
  • er visionær og innovativ med blik for at kvalitet, udvikling og økonomi er hinandens forudsætninger
  • har lyst til at lede tværfaglige medarbejdergrupper med forskellige kompetencer og baggrunde
  • er besiddelse af en nysgerrig tilgang, hvor du har mod på at udfordre ”vi plejer” og stille undrende spørgsmål til praksis, mens du ”stikker en finger i jorden” 
  • formår at arbejde struktureret og systematisk i en hverdag med mange bolde i luften
  • tager ansvar for at understøtte implementeringen og kvaliteten af den pædagogiske og sundhedsfaglige dokumentation i KMD Nexus, herunder i forhold til Fælles Faglige Begreber, FSIII og Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) 
  • trives med at arbejde i en samskabende organisation, hvor samarbejdspartnere og pårørende spiller en betydelig rolle i udførelsen af kerneopgaven
  • er fortrolig med at have ansvar for den økonomiske styring og kan agere i en politisk ledet organisation.

Det praktiske

Løn-  og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst på området, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til fagchef for Voksen Socialområdet, Ole Elbæk på tlf. 21 14 42 41.

Ansøgningsfristen er den 13. marts 2024. Vi holder første samtale den 18. marts 2024. Mellem første og anden samtale gennemfører vi test, hvis man går videre til anden samtale, som er den 25. marts 2024.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Ubjergvej 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet