Barselsvikar som fremskudt rådgiver i Tønder Kommune: Støt børn og unge i trivsel og udvikling

dato

Kunne du tænke dig et job, hvor du kontakt med forældre og børn, som reelt ønsker hjælpen? Ønsker du at kunne tænke ud af boksen? Vil du have mulighed for at udvikle dig fagligt inden for det relationelle arbejde, kreativitet og samarbejde? Så ar vi jobbet til dig. 

Vi mangler nemlig en barselsvikar for en af vores fremragende fremskudte rådgivere snarest muligt, så hvis du har lyst til at være med til at sikre alle børn og unges mulighed for trivsel og udvikling i Tønder Kommune, så send en ansøgning hurtigst muligt.

Tønder Kommune har vi et ønske om at arbejde tidligt forebyggende og opspore begyndende vanskeligheder for børn og unge så tidligt, at vi kan løse dem, inden der opstår behov for en mere indgribende indsats, jf. Barnets Lov. 

De to fremskudte rådgiver er en del af dette. De er ansat i Børn og Familie Myndighed, men har ingen myndighedskompetence og dermed heller ikke mange administrative opgaver i hverdagen. Idet der kun er to socialrådgivere i funktionen, er der tale om et lille team, der ikke ser hinanden dagligt. Der er tæt telefonisk kontakt og mulighed for sparring løbende, men du skal være i stand til at arbejde meget selvstændigt og skal være god til selv at tage initiativ til kontakt. 

De primære opgaver i funktionen er tidlig opsporing, samtaler med børn, unge og deres familier og samarbejde med andre professionelle omkring barnet/den unge. En del af opgaven er vejledning og sparring til fagprofessionelle, primært lærere og pædagoger, om tidlig forebyggelse, underretninger og tværfagligt samarbejde generelt, herunder samarbejde ind i Myndighed.

Børn, unge og forældre har selv adgang til at kontakte de fremskudte rådgivere, som kan støtte op om familiens eget arbejde med det som nu er svært. De fremskudte rådgivere hjælper via vejledning og har en støttende og inddragende tilgang. Fokus er på, at løsninger skal findes i samarbejdet med familien, da tilbuddet om fremskudt rådgiver er et frivilligt tilbud. 

Den daglige fysiske arbejdsplads er forskellig fra dag til dag, da arbejdet primært foregår hos familier, på skoler og dagtilbud. 

Vores forventninger til dig personligt og fagligt er, at du kan levere nedestående

  • Uddannet socialrådgiver/socialformidler med erfaring fra myndighed på børn og ungeområdet.
  • Gerne erfaring med at arbejde tidlig forbyggende.
  • Erfaring med inddragelse og samtaler med børn og unge
  • Mindset omkring helhedsorienteret arbejde og tidlig indsats som en naturlig del af arbejdet
  • At du tør prøve nye ting og finde din egen vej i løsninger.
  • Fleksibilitet og ydmyghed i tilgangen til samarbejdet med borgere, frivillige organisationer samt offentlige organisationer.
  • Gode kommunikative evner og evne til at arbejde tillidsskabende og involverende.

Hvad er det FEDE ved denne stilling?

  • Du arbejder vildt meget relationelt.
  • Du har ingen myndighed.
  • Du har ingen notatpligt.
  • Du har kontakt med forældre og børn, som reelt ønsker hjælpen. Vores tilbud er frivilligt og forældrene henvender sig også selv. 
  • Konfliktniveauet mellem rådgiver og borger er minimalt.
  • Du får muligheden for at blive kreativ i løsninger og tænke ud af boksen. 
  • Du har stor fleksibilitet i dit arbejde og planlægger selv din kalender.
  • Vi har rigtig mange henvendelser fra borgere og opnår stor succes og resultater.
  • Du får muligheden for at udvikle dig fagligt inden for det relationelle arbejde, kreativitet og samarbejde. 
  • Der er intet, der er akut – for det er Myndigheds opgave.

Vi tilbyder

  • en faglig udfordrende og spændende arbejdsplads, hvor hverdagene aldrig er ens, men stiller krav til din evne til omstilling og kreativitet
  • faglig sparring med skønne, kompetente kollager, herunder ledelse – alle med fokus på kvalitet i arbejdet.
  • supervision.
  • flekstid og sundhedsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henholdt til gældende overenskomst og aflønnet efter principperne for lokal løndannelse. Kørekort og egen bil er en nødvendighed og vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter børne- og straffeattest.

Har du brug for yderlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte

Ansøgningsfristen er den 11. december 2024 og vi holder ansættelsessamtaler på Tønder Rådhus den 19. december 2024. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153938

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet