Har du lyst til et afvekslende job, og brænder du for træning og rehabilitering? Så har vi måske jobbet til dig i Tønder Kommune, da vi søger en engageret ergoterapeut / fysioterapeut til vores velfungerende Rehabteam i Træning & Rehabilitering.
Vil du være en del af det rehabiliterende arbejdsområde? Lige nu kan vi tilbyde en fast stilling, som vi ønsker besat hurtigst muligt og senest den 1. februar 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge, men andet timetal kan aftales.
Træning & Rehabilitering er delt i fire funktionelle teams og denne stilling er tilknyttet Rehabteamet. På genoptrænings- og rehabiliteringsområdet varetager vi den kommunale træning efter Sundhedslovens § 119, § 140 og servicelovens § 86, og er med til at sikre den rehabiliterende indsats inden for ældreområdet efter servicelovens § 83a.
Dine opgaver er primært rehabilitering efter §83a. Derudover kan der også forekomme genoptræning efter §86.1 og vedligeholdende træning efter §86.2. Opgaverne er afvekslende og udfordrende, og du kan kun blive smittet af den gode stemning og ihærdige indsats, der er i det spændende samarbejde inden for rehabiliteringsområdet. Vi lægger vægt på, at kunne give borgene det bedst opnåelige funktionsniveau med udgangspunkt i deres ressourcer, mål og behov.
I afdelingen er vi 39 glade og engagerede kollegaer, som sammen løser vores kerneopgave på et højt fagligt niveau og med stor tilfredshed hos borgerne. I samarbejdet har vi både indflydelse og ansvar i et arbejdsmiljø, der hele tiden udvikler sig.
Vi har et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommunen og på sygehuset. Dermed har vi mulighed for at tilrettelægge gode rehabiliteringsforløb i sammenhæng med andre kommunale og regionale tilbud og dermed sikre borgerne optimale muligheder for at genoprette og bevare tabte funktioner.
Vi forventer, at du
- er uddannet ergoterapeut / fysioterapeut
- er mødestabil og fagligt engageret
- kan arbejde selvstændigt og prioritere dine arbejdsopgaver
- er fleksibel og god til at samarbejde med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
- har en rehabiliterende tilgang
- har en anerkendende tilgang
- har lyst til at deltage i udvikling
- ser dokumentation og tværfagligt samarbejde som en naturlig del af det daglige arbejde
- har kørekort.
Vi tilbyder
- et afvekslende og udfordrende job
- gode kollegaer i hele afdelingen, hvor du kan hente monofaglig støtte
- mulighed for faglig udvikling
- stor grad af selvtilrettelæggelse
- løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan få mere at vide om jobbet hos leder Holger Haubold tlf. 24 89 54 10, e-mail hh6@toender.dk
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelsen indhenter straffeattest og reference for den person, som vi tilbyder stillingen.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Carstensgade 6-8, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158975