Bliv social- og sundhedselev - med ansættelse på Grundforløb 2

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Tønder Kommune søger vi elever til social- og sundhedsuddannelserne med start på grundforløb 2 i uge 23/2024.

Du kan søge om ansættelse som social- og sundhedselev med start på grundforløb 2, hvis du opfylder følgende

  • Du er fyldt 25 år
  • Du opfylder adgangskravene til at starte på grundforløb 2 (bestået svarende til 9. kl. med mindst 02 i dansk og matematik)
  • Du har ansøgt om optagelse på grundforløb 2 på SOSU Syd i Aabenraa via Optagelse.dk
  • Du har fået lavet en realkompetencevurdering (RKV) på SOSU Syd

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse på grundforløb 2, kan du kontakte SOSU Syd.

Grundforløb 2
Grundforløb 2 har som udgangspunkt en varighed på 20 uger og starter i uge 23/2024.

På grundforløb 2 arbejdes der med grundlæggende teori inden for faget, og der trænes praktiske færdigheder i træningslokaler og du kommer i oplæring i én uge.

Bestået grundforløb 2 er adgangsgivende til hovedforløbet som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. 

Med en social- og sundhedsuddannelse får du mulighed for at gøre en forskel for andre, i et aktivt samspil med borgeren og samarbejdspartnere i hele sundhedsvæsenet.

Grundforløbet foregår på SOSU Syd i Aabenraa. 

Vi tilbyder

  • løn både på grundforløb 2 og hovedforløbet - der er mulighed for at søge voksenlærlingeløn eller voksenelevløn, hvis du opfylder betingelserne for dette
  • en erhvervsuddannelse, som indeholder både oplæring og teori
  • teoriundervisning på SOSU Syd i Aabenraa
  • oplæringssteder i hele Tønder Kommune
  • vejledning i oplæring ved uddannede vejledere
  • samarbejde med SOSU Syd omkring dit uddannelsesforløb
  • mulighed for udenlandsophold på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent
  • mulighed for at søge digitech linje på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent, hvor der foruden social- og sundhedsassistent mål også er fokus på de digitale kompetencer. 

Vi forventer, at du

  • vil engagere dig i din uddannelse og udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem hele uddannelsesforløbet
  • har interesse i at bidrage til livskvalitet for mennesker, der har brug for professionel hjælp i form af praktisk hjælp, personlig pleje, behandling og rehabilitering
  • kan samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • er positiv, ansvarlig og initiativrig
  • er empatisk og tillidsvækkende
  • er indstillet på at overholde arbejdsmarkedets regler og krav, og er villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Hovedforløbet til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent

For at blive optaget på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelserne skal du opfylde følgende

  • Bestået Grundforløb 2 på social- og sundhedslinjen
  • Bestået dansk på D-niveau  
  • Bestået naturfag på E-niveau     
  • Erhvervet kompetencer svarende til førstehjælp på mellemniveau
  • Erhvervet kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse.

Hovedforløbet som social- og sundhedshjælper varer 1 år og 2 måneder.

Hovedforløbet som social og sundhedsasistent varer 2 år og 9½ måneder.   

  • Begge hovedforløb starter efter grundforløb 2 i 2024.
  • Du kan se en beskrivelse af uddannelsens indhold og sammensætning på SOSU Syd's hjemmeside.
  • RKV vil vise om du er berettiget til merit på uddannelserne. Dette afhænger af om du har erfaring fra området forud for ansættelsen. 
  • Hovedforløbet veksler mellem skole- og oplæringsperioder. Skoleperioderne foregår på SOSU Syd i Aabenraa, og oplæringsperioderne foregår i Tønder Kommune.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. 

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Du kan få voksenelevløn, hvis du har et års relevant erhvervserfaring inden for de seneste fire år, med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit, for at det tæller som et år (arbejde på mellem otte og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden).

Du kan også undersøge på Jobcenteret, om du kan være berettiget til voksenlærlingeløn.

Ansøgning

Det er vigtigt, at du ved ansøgningen vedlægger CV, eksamensbeviser, straffeattest og andet relevant dokumentation. 

Du skal minimum medsende dokumentation for

  • dansk og matematik fra 9. klasse (svarende til G-niveau) 
  • RKV fra SOSU Syd i Aabenraa eller anden SOSU skole
  • opholds- og arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen
  • dokumentation for erhvervserfaring, hvis du søger om voksenelevløn

For at komme i gang med uddannelsen, skal du søge optagelse på grundforløb 2 via optagelse.dk og herefter kan du indgå en uddannelsesaftale med Tønder Kommune. Du skal yderligere have lavet en realkompetencevurdering (RKV) på SOSU-SYD.

Ansøgninger bliver behandlet løbende, og vi gennemfører løbende ansættelsessamtaler, men senest i uge 18/2024.

Ansøgningsfristen er  den 19. april 2024. Du kan senest forvente svar på din ansøgning i uge 18/2024. 

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinatorer

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988080

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet