BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med analyser og indkøbsdata i forbindelse med indkøbsaftaler i en koncernindkøbsfunktion? Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vil du garanteret passe godt ind i Tønder Kommunes Udbud og Indkøbskontor.
Tønder Kommune søger en Controller til Udbud og Indkøb. Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid, hvilket betyder, at du har mulighed for at være med til præge stillingen.
Udbud og Indkøb er en del af Økonomi & Løn, som er kommunens centrale økonomiafdeling. Vi har blandt andet ansvaret for størstedelen af kommunens udbudsforretninger. – hvilket giver masser af spændende og udfordrende opgaver på tværs af hele organisationen.
Jobbet
Som medarbejder hos os får du en bred opgaveportefølje og tilhørende kontaktflade – både inden for og uden for kommunen. Jobbet indebærer, at du skal servicere vores kunder (kommunens egne enheder), foretage skarpe analyser baseret på indkøbsdata fra vores analysesystem og være en del af det team, der konkret forbereder og gennemfører udbudsforretninger og tilbudsindhentninger for at dække kommunens indkøbsbehov.
Med jobbet som controller, er du med til at gøre en forskel på bundlinjen og har en positiv effekt på løsningen af kommunens kerneopgaver og skaber værdi for borgerne. Samtidig er du med til at sikre, at Tønder Kommune opleves som en professionel samarbejdspartner for de virksomheder, vi er i berøring med.
Dine arbejdsområder er primært
- indsamling af statistik og udarbejdelse af foranalyser, tilbudslister og konsekvensberegninger i forbindelse med udbud, herunder også udbud foretaget i indkøbsfællesskabet, SUS (Sønderjysk Udbuds Samarbejde) som vi deltager i sammen med to andre sønderjyske kommuner
- controlling, herunder fakturakontrol og opfølgning på decentrale enheders brug af vores fælles indkøbsaftaler
- vedligeholdelse af stamdata i Indkøbssystemet
- opfølgning på kontrakter (sikre overholdelse af indgåede aftaler)
- indgå i løsning af kontorets øvrige daglige opgaver.
Hvad forventer vi af dig?
- En relevant uddannelse inden for området.
- Besidder gode analytiske egenskaber.
- Er superbruger af Excel.
- Har gode kommunikative evner – både i skrift og tale.
- Er udadvendt og opsøgende i forhold til forvaltninger i kommunen og vores egne leverandører.
- Kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation – eller mod på at prøve det.
- En holdspiller, med et stærkt personlig drive, der kan bidrage aktivt til at nå fælles mål.
- Selvstændig og ansvarsfuld.
- Vi ligger i høj grad vægt på din personlighed og vores tro på, om du kan løfte eller lære at løfte opgaverne.
Vi tilbyder
- gode kollegaer
- gode arbejdsforhold med plads til den enkelte
- en arbejdsdag med ansvar og indflydelse
- grundig oplæring og mulighed for videreuddannelse
- en fleksibel arbejdsplads, hvor omgangstonen er uhøjtidelig.
Lidt mere om os
I Udbud og Indkøb varetager vi udbud af fælles tværgående indkøbsaftaler og yder rådgivning på tværs af alle enheder i kommunens organisation vedrørende udbud, indkøbsbehov mv.
Vi arbejder med alle aspekter af udbud og indkøb: Fra foranalyser og markedsdialog, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudsevaluering, implementering af aftalerne til opfølgning.
Udbudsafdelingen består i dag af tre fuldtids udbudskonsulenter.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er mandag den 8. januar 2024 og vi holder samtaler i uge 3.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Gaihede Pedersen på tlf. 21 12 90 69.
Tønder Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955977