Drifts- og udviklingskonsulent til Børn, Unge og Familieområdet i Tønder Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bryder du dig ikke om tayloriseret arbejde, men drømmer du om et arbejdsfælleskab som reelt kalder på personlig og faglig udvikling, som forudsætning for at skabe nye resultater med – og for andre? Så er du måske den drifts- og udviklingskonsulent, som vi søger til at understøtte fagchefen og ledergruppen på Børn, Unge og Familieområdet i Tønder Kommune.

Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.

Børn, Unge og Familie er organiseret i en Myndighedsafdeling, en Foranstaltningsafdeling samt en KUI afdeling, der indeholder den koordinerede indsats, herunder Ungeindsatsen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, der hver har en afdelingsleder.

Dine arbejdsopgaver vil være 

  • udvikling og planlægning af strategiske analyse- og udviklingsopgaver
  • projekt- og procesledelse
  • udarbejdelse af projektansøgninger
  • implementering
  • økonomi, statistik og diverse målinger
  • støtte og sparring til ledelsen
  • ad hoc opgaver i øvrigt

Konkret er vi i færd med implementering af fagsystemet DUBU, økonomistyringssystemet BUM og udvikling af en ny dialogbaseret underretningsmodel. Du kommer desuden til at indgå i en række spændende udviklingsprojekter med afsæt i Barnets Lov.

Vi er en lille afdeling, så du indgår naturligt i samarbejde med de øvrige udviklingskonsulenter på det samlede Børn, Unge og Social område, om de opgaver vi har fælles på direktørområdet som helhed.

Kompetenceprofil

  • Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring – gerne fra socialområdet.
  • Du har flair for økonomi, statistik og databearbejdning. 
  • Du er systematisk i din tilgang til opgaverne og du vægter kvalitet i dit arbejde.
  • Du er procesorienteret og kan drive fælles projekter og opgaver, så de fører til resultater.
  • Du er en stærk formidler i tale og skrift.
  • Du er åben og tydelig.
  • Du er iI stand til at bevare overblikket og roen, når hverdagen bliver travl.
  • Du er initiativrig og kan lide afvekslende og nye opgaver.

Den røde tråd
I Tønder Kommune går vi sammen nye veje for at skabe, gode helhedsorienterede og holdbare løsninger. Gennem samskabelse ønsker vi at give borgere, foreninger og andre interessenter større ejerskab og skabe bæredygtige løsninger. Samskabelse som metode kræver mod af medarbejdere og ledere til at lempe lidt på myndighedskasketten og i højere grad involvere borgerne i egne og fælles løsninger.

Derved understøtter vi borgerne i mestring af eget liv, som arbejder ud fra mestringscirklen og tankegangen om, at det enkelte menneske i videst mulig omfang gerne vil være selvhjulpen og mestre eget liv. Her rettes et stærkt fokus på tidlig indsats, forebyggende tiltag og rehabilitering, og der ar-bejdes på at styrke den enkeltes kompetencer til at mestre eget liv, med en støtte der er mindst mulig indgribende, og som matcher den enkeltes udfordringer.

Vi ønsker samtidig en organisation med fokus på læring. Organisatorisk læring understøtter gode tiltag og viden med udgangspunkt i, at viden akkumuleres og skabes bedst i fællesskab.

Tønder Kommunes leveregler er et udtryk for vores fælles adfærd og kultur, og de er med til at om-sætte vores værdigrundlag til levet praksis.

Læs mere om Tønder Kommunes - Fælles tilgang og metoder.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos fagchef Henning Løsche på telefon 29 37 06 66.

Samtalerne forventer vi at holde den 30. januar 2024 på Tønder Rådhus.

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2024, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958476

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet