BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre høj kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet? Motiveres du af, at børn får de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig? Vil du arbejde i en spændende organisation med gode kolleger?
Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Dagtilbudsområdet står både landsdækkende og lokalt i Tønder Kommune over for en stigende opmærksomhed i forhold til kvalitet og faglig udvikling. Der opleves en stadig større bevidsthed omkring områdets betydning for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse, som også har en betydning for børnene senere i livet. Som pædagogisk konsulent vil du være en vigtig nøgleperson for udviklingen af kvaliteten i den pædagogiske praksis og i den strategiske udvikling af dagtilbudsområdet.
Du vil være med til at understøtte og sikre kvaliteten i vores dagtilbud via pædagogiske tilsyn og opfølgning på disse, som er én af dine væsentlige kerneopgaver. Ud over tilsynsopgaven er jobbet præget af mange forskelligartede opgaver med et bredt samarbejdsfelt til børn og forældre, det politiske niveau, fagchef, områdeledere, daglige pædagogiske ledere, tværfaglige samarbejdspartner m.m.
Om os
Du bliver en del af et pædagogisk team på i alt tre pædagogiske konsulenter, en sprog- og motorikvejleder og en administrativ konsulent. Der er et tæt samarbejde med kompetente kolleger internt i Børn- og Skoleforvaltningen samt på tværs af forvaltninger. Du vil have reference til fagchefen for Skole og Dagtilbud og sidde i et åbent kontormiljø på Tønder rådhus.
Vi lægger vægt på, at du
- har en relevant pædagogfaglig uddannelse, gerne med indsigt i dagtilbudsområdet
- har flair for at samarbejde internt, eksternt og tværfagligt
- kan indgå i lære- og refleksionsprocesser
- er en sikker mødeleder og har stærke kommunikative kompetencer i skrift og tale
- har lyst til - og måske erfaring fra - at arbejde i en politisk ledet organisation
- inddrager ny viden og forskning i den fælles opgaveløsning
- sætter pris på tilsynsopgaven, administrative opgaver, udviklingsprojekter, koordinering og deltagelse i diverse mødefora
- har humor og overskud i en oplevelsesrig hverdag
- værdsætter både et tæt kollegialt samarbejde og det selvstændige arbejde
- har gode analytiske evner – f.or eksempel i forhold til datamateriale og ny lovgivning
- har generelt kendskab til IT og lyst til at lære mere
- er fleksibel ift. arbejdstid og har mulighed for at deltage ved aftenmøder
- er struktureret, vedholdende og strategisk velfunderet.
Vi tilbyder dig et
- tæt samarbejde med dagtilbuddene, som er opdelt i tre dagtilbudsområder, bestående af dagplejen og kommunale, selvejende, private og tyske institutioner
- spændende og udfordrende job med fokus på kvalitet i det pædagogiske arbejde og den faglige udvikling på dagtilbudsområdet
- job bestående af alsidige og komplekse opgaver, hvor der er rig mulighed for at udvikle og sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil
- job, som du ikke vil gå glip af.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fagchef for Skole og Dagtilbud Per Hansen på telefon 21 41 85 25 eller pædagogisk konsulent Hanne Lebæk Gammelgaard på telefon 21 74 95 52.
Vi holder ansættelsessamtaler den 4. december 2023.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935734