BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et afvekslende job og brænder du for træning og rehabilitering? Så har vi måske jobbet til dig i Tønder Kommune.
Lige nu kan vi tilbyde et vikariat på 35 timer pr. uge, som vi ønsker besat i perioden fra den 1. maj til den 31. oktober 2024.
I vores afdeling har vi ansvaret for træning og rehabilitering efter § 140, 86.1, 86.2, 83a og 119. Dermed har vi en bred vifte af opgaver og et spændende og varieret jobindhold, hvor vi sammen med borgeren træner deres evne til at opbygge og vedligeholde deres funktionsniveau og derved får mulighed for at leve et meningsfuldt liv. Træningen foregår på et af kommunens fire træningsafdelinger, på plejecentre, døgnrehabilitering eller i borgerens eget hjem/nærområde.
Træning & Rehabilitering er delt i flere geografiske teams og denne stilling er tilknyttet afdelingen i Løgumkloster, hvor der både er døgnrehabilitering, neurorehabilitering og rehabklinik. Dine opgaver vil fortrinsvis være træning af borgere med medicinske eller ortopædkirurgiske problemstillinger. I starten skal du arbejde med individuel og holdtræning af borgere der har haft et funktionstab i forbindelse med almen svækkelse. Senere vil dine opgaver bestå af træning af borgerne på døgnrehabilitering, ADL træning i eget hjem samt holdtræning på geriatrisk hold og individuelle træningsforløb på afdelingen i Løgumkloster.
Vi har et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommunen og på sygehuset. Dermed har vi mulighed for at tilrettelægge gode træningsforløb i sammenhæng med andre kommunale og regionale tilbud.
I afdelingen er vi 39 glade og engagerede kollegaer, som sammen løser vores kerneopgave på et højt fagligt niveau og med stor tilfredshed hos borgerne. I samarbejdet har vi både indflydelse og ansvar i et arbejdsmiljø, der hele tiden udvikler sig.
Vi forventer, at du
- er uddannet ergoterapeut
- er mødestabil og fagligt engageret
- kan arbejde selvstændigt og prioritere dine arbejdsopgaver
- er fleksibel og god til at samarbejde med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
- har en rehabiliterende tilgang
- har en anerkendende tilgang
- har lyst til at deltage i udvikling
- ser dokumentation og tværfagligt samarbejde som en naturlig del af det daglige arbejde.
- har kørekort.
Vi tilbyder
- et afvekslende og udfordrende job
- gode kollegaer, hvor du kan hente monofaglig støtte
- mulighed for faglig udvikling
- stor grad af selvtilrettelæggelse
- løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan få mere at vide om jobbet hos leder af Træning & Rehabilitering Karen Sørensen på tlf. 24 89 47 25 / e-mail kas@toender.dk eller driftsleder Holger Haubold tlf. 24 89 54 10 / e-mail hh6@toender.dk
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelsen indhenter straffeattest og reference for den person, som vi tilbyder stillingen.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Carstensgade 6-8, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026345