BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at producere mad til kommunens borgere og plejecentre? Ønsker du gode kolleger, der har faglig stolthed, og kunne du tænke dig et job på en arbejdsplads, hvor vi lærer af hinanden og bruger hinandens kompetencer? Så søger vi en ernæringsassistent eller person med anden kostfaglig baggrund til Tønder Fælleskøkken.
Jobbet er ledigt fra den 1. februar 2024 eller snarest derefter. Den gennemsnitlige arbejdstid er på 33 timer pr. uge, fordelt på hverdage og enkelte weekender. Dit primære arbejdssted er Tønder Fælleskøkken, men afløsning i et af vore modtagerkøkkener i Tønder Kommune kan forekomme..
Som kostfaglig medarbejder bliver du en del af den arbejdsstyrke, der hver dag sørger for at levere mad til kommunens borgere og plejecentre. Vi arbejder professionelt og sætter høje krav til den service vi tilbyder og har derfor høj faglighed i fokus.
Tønder Fælleskøkken producerer ca. 500 portioner kølemad dagligt.
Vi arbejder for et godt og udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvilket betyder, at vi sammen skaber resultater, lærer af hinanden og finder fælles løsninger i den daglige opgaveløsning.
Vi forventer, at du
- er uddannet ernæringsassistent eller har anden kostfaglig uddannelse
- har erfaring og interesse for storkøkkendrift
- kan lave mad fra bunden
- har stor fokus på kvalitet, er kvalitetsbevidst omkring råvarer og det færdige produkt
- har fokus på bæredygtighed
- kan anvende principper for fødevarehygiejne og udføre egenkontrol
- har kendskab til IT
- er i besiddelse af høj faglighed
- er kreativ, fleksibel og imødekommende
- kan bidrage med viden i forhold til kostfaglige spørgsmål
- kan arbejde selvstændigt og i teams
- er omstillingsparat, fleksibel, stabil og med gode samarbejdsevner
- kan bevare overblikket i pressede situationer
- har et godt humør og kan se muligheder fremfor begrænsninger.
Vi tilbyder
- gode kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen
- gode kollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig
- gode kollegaer med faglig stolthed
- et godt arbejdsmiljø
- et arbejdsmiljø, hvor vores værdier afspejles i vore handlinger
- et arbejdssted, med gode samarbejdsrelationer på tværs af fagområder
- et arbejdssted, hvor vi lærer af hinanden og bruger hinandens kompetencer
- løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rita Christophson eller Kirsten Lange på telefon 74 92 88 00.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Carstensgade 6-8, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969431