BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv på en arbejdsplads hvor der er fokus på faglig kvalitet? Ønsker du en afvekslende og meningsfyldt hverdag i et tæt kollegaskab, hvor vi løfter i flok, støtter og spiller hinanden gode? Så er det her, du skal søge dit nye job.
Stillingerne er efter gældende lovgivning opslået som fuld tid på 37 timer pr. uge. Du skal regne med både dag-, aften- og rådighedsvagter, og arbejde hver anden weekend. Til gengæld er der lidt færre arbejdsdage.
Lærkely Bo og Beskæftigelse er et tilbud for borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der bor seks borgere på Lærkely Bolig og derudover bor der to borgere til leje i en naboejendom og en borger i egen bolig tæt på Lærkely. To af borgerne er enkeltmandsforanstaltninger, borgerne i nabo ejendommen og egen bolig modtager støtte fra personalet på Lærkely.
Lærkely fungerer også som beskæftigelsestilbud, hvor vi driver et mindre landbrug med tilhørende træværksted. I hverdagene drives landbruget af 21 borgere og medarbejdere, som er ansat i beskæftigelsen.
I weekender og ferier er det personalet fra botilbuddet, der passer dyrene.
På Lærkely arbejder vi med individuelle indsatsmål, som er afstemt efter borgernes ønsker og behov. Og med en professionel faglig indstilling til at bidrage til borgernes selvstændighed. Som dokumentation for indsatser anvender vi KMD Nexus.
Vi arbejder efter Tønder Kommunes leveregler, hvor vi spiller hinanden gode og gennem tillid skaber åbenhedm, så vi kan lære af og med hinanden i en tværfaglig kontekst. Vi arbejder med positiv psykologi, jeg-støttende samtaler, værdsættende samtaler og neuro pædagogik.
Vi søger dig, som
- er faglig velfunderet – kan give feedback og deler viden
- har et højt reflektionsniveau og kan antage forskellige perspektiver
- kan arbejde med low arousal og konflikt nedtrapning
- er tydelig i kommunikationen – kan sige tingene som de er
- kan arbejde struktureret og kan skifte kurs, når vi ikke tror på indsatsen længere
- er robust, kan være i tilspidsede situationer og håndtere konflikter
- er ansvarlig, loyal, fleksibel og selvstændig
- både kan arbejde selvstændigt i enkltmandsprojekter og have et godt samarbejdsgen i det fælles arbejde med resten af borgerne.
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med fokus på at udvikle fagligheden
- indflydelse
- en uformel og transparent omgangstone med højt til loftet og godt humør
- fokus på faglighed, faglig kvalitet og pædagogisk velfunderet personale
- en arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- en arbejdsplads i udvikling
- en afvekslende og meningsfyldt hverdag
- et tæt kollegaskab, hvor vi løfter i flok, støtter og spiller hinanden gode
- personalemøder hver anden uge.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Har du brug for yderligere oplysninger, eller kunne du tænke dig at besøge os, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jakob Molbo-Schulz på tlf. 28 83 40 68 eller ved direkte henvendelse på tlf. 74 92 83 73.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Ubjergvej 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057223