Fart på karrieren – Tønder Kommune søger to nye dygtige kontorelever pr. 1. september

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nysgerrig og engageret? Og vil du have en spændende og alsidig uddannelse? Så er du måske en af vores nye kontorelever.

Som kontorelev hos os får du en spændende, attraktiv og alsidig uddannelse med speciale i offentlig administration. Du får lov til at prøve kræfter med opgaver inden for sagsbehandling, HR, økonomi, kommunikation, digitale selvbetjeningsløsninger og generel administration.

Du kommer til at arbejde i tre forskellige afdelinger og får derfor en bred indsigt i Tønder Kommune som arbejdsplads, og de forskellige opgaver og samarbejdsformer vi har.

Du får et spændende uddannelsesforløb i et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø – med garanti for faglig og personlig udvikling, der sikrer dig et stærkt afsæt til din videre karriere.

Vi tilbyder

  • en spændende, attraktiv og alsidig uddannelse
  • medindflydelse på dit uddannelsesforløb
  • eget ansvar for specifikke arbejdsopgaver
  • udfordringer og selvstændighed
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en attraktiv løn under uddannelse
  • et godt elevfælleskab med sociale arrangementer og faglige møder gennem hele uddannelsen, hvor I kan udveksle erfaringer
  • mulighed for en studietur til Bruxelles.

For at blive kontorelev skal du have bestået eller forventer at bestå en af følgende

  • EUX med kontor som fagretning 
  • HHX 
  • HF, STX eller HTX suppleret med en EUD-student med kontor som fagretning
  • HG. For at din HG-uddannelse er adgangsgivende, skal der på dit eksamensbevis stå ”Offentlig administration”. 

Vi forventer, at du

  • har lyst til at udvikle dig, og tager ansvar for egen læring
  • har interesse og engagement for kontorfaget
  • udviser initiativ og nysgerrighed
  • er i besiddelse af modenhed, ordenssans og godt humør
  • kan trives med forandringer og har lysten til at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • har flair for digitale løsninger.

Dine faglige kvalifikationer er vigtige, men dine personlige egenskaber spiller mindst lige så stor en rolle.

Din elevtid varer som udgangspunkt to år og veksler mellem praktik og skoleophold. Der er 13 til 15 ugers skoleophold inklusiv fagprøve og mulighed for studietur til Bruxelles. Undervisningen foregår på IBC i Aabenraa. Længden på henholdsvis uddannelse og skoleophold afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund.

Løn og ansættelsesforhold

  • Første år er lønnen 14.978,64 kr. pr. måned. 
  • Andet. år er lønnen 15.764,96 kr. pr. måned.

Er du over 25 år, eller bliver du det i løbet af din uddannelse, får du såkaldt voksenelevløn, det vil sige 22.769,25 kr. pr. måned samt pension.

Hvis du er over 25 år skal du også undersøge, om du er berettiget til voksenlærlingeløn med tilskud på 45 kr. pr. time. Det kan du få oplyst ved at kontakte til Jobcentret i din bopælskommune. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og HK.

Har du spørgsmål omkring det at være kontorelev eller til opslaget her, er du velkommen til at kontakte

  • uddannelsesansvarlig Sonja Warberg, på telefon 74 92 94 34 
  • kontorelev Mie Krohne Høier på telefon nr. 74 92 94 04
  • kontorelev Rikke Backenhaus Christensen på telefon nr. 29 16 20 62

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024 og vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 22. februar 2024 på Tønder Rådhus.

Vil du med på holdet? så send din ansøgning vedlagt eksamensbeviser eller seneste terminskarakterer, CV og øvrige relevante bilag via linket. Skriv gerne hvilke afdelinger, du er særligt interesseret i. 

Vi glæder os til at høre fra dig og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980333

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet