BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et højt udviklet servicegen og kan du lide at arbejde med forskellige serviceopgaver? Vil du bidrage til en sikker og smidig overgang af Landbrugsstyrelsens serviceopgaver til ISS per 1. maj 2024? Så har vi jobbet til dig.
Vores erfarne servicemedarbejder er gået på pension, og derfor søger vi en ny kollega, som kan varetage den daglige drift af vores lokation i Tønder. Der er tale om en stilling på deltid, hvor du vil blive overdraget til ISS sammen med dine opgaver.
Om stillingen
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst servicemedarbejder, som har hænderne skruet godt på. Du skal udføre opgaver for landbrugsstyrelsens lokation i Tønder med reference til teamlederen for Team Natur. Der vil både være faste og en del forefaldende opgaver, som hører med til at drifte huset.
Opgaverne vil blandt andet bestå i:
⦁ Lettere håndværksmæssige opgaver og småreparationer
⦁ Interne flytninger, herunder opsætning og nedtagning af tavler, opbinding af ledninger mv.
⦁ Affaldshåndtering, herunder fjerne papir og pap fra kopirummene til containerpladsen, samt håndtere brugte batterier
⦁ Modtagelse af post, pakker og paller
⦁ Omdeling af post og varer mv.
⦁ Klargøring og afrydning af kopirum og mødelokaler
⦁ Udlevere og modtage gæster, håndværkere m.fl.
⦁ Vedligeholdelse af havemøbler
⦁ Forefaldende opgaver
⦁ Sikre service af styrelsens tjenestebiler, herunder bla. vask og rengøring
⦁ Foretage bestillinger
Engageret og serviceminded – er det dig?
Du er klar til nye udfordringer og er positiv og engageret. Udover at du skal kunne reparere og lappe småting og organisere håndværkere til resten, så forventer vi at du:
⦁ Tager selvstændigt ansvar for dine opgaver.
⦁ Arbejder systematisk, er nysgerrig og har ordenssans
⦁ Er initiativrig og bidrager med gode ideer til effektiv løsning af arbejdsopgaver mm.
⦁ Kan arbejde struktureret
⦁ Er et socialt og rummeligt anlagt.
⦁ Har erfaring med IT på brugerniveau. Vi anvender office-pakken.
Din nye arbejdsplads
Du vil møde en kultur med en åben og ærlig ledelsesstil. I styrelsen lægger vi vægt på at kunne tilbyde medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Vi er 148 medarbejdere på lokationen i Tønder. Vi har arbejdssted i velindrettede kontorlokaler i den gamle kasernebygning.
Vi arbejder hver dag for at sikre de bedste rammer for landbruget samtidig med, at vi passer på vores natur og miljø. Vidste du f.eks., at vi hvert år udbetaler 8 mia. kr. i støtte til landbrugere og gartnerier? Gå til forsiden på vores hjemmeside og find en lille video, der helt kort fortæller om Landbrugsstyrelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Pioner Allé 9, 6270 Tønder.
Du vil blive ansat efter Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og OAO (Det statslige område) og Organisationsaftale for 3F eller anden relevant overenskomst afhængig af din baggrund.
Stillingen er på 20 timer per uge og ønskes besat per den 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.
Per 1. maj 2024 overgår alle Landbrugsstyrelsens serviceydelser som kantine, rengøring, intern service, indvendigt vedligehold, udendørsarealer, vagt og sikkerhed samt affaldshåndtering til ISS. Du vil i den forbindelse blive virksomhedsoverdraget til dem.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Bodil Ibsen på telefon 24 78 60 15.
Du kan læse mere på www.lbst.dk/job
Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning med oplysninger om skoleuddannelse, og erfaring (tryk på ”Søg stilling”) hurtigst muligt og senest 4. december 2023.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade , 1602 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945144