BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lave mad og kunne du tænke dig gode kolleger og et godt arbejdsmiljø? Så søger vi en engageret, fleksibel og kvalitetsbevidst medarbejder til modtagerkøkkenet på plejecenter Lindevang i Løgumkloster.
Stillingen er tidsbegrænset og på 30 timer pr. uge med weekendvagt hver tredje weekend.
Som kostfaglig medarbejder bliver du en del af den arbejdsstyrke, der hver dag sørger for at levere gode måltider til kommunens borgere. Vi arbejder professionelt og sætter høje krav til den service vi tilbyder og har derfor høj faglighed i fokus.
Modtagerkøkkenet hører under Tønder Fælleskøkken som producerer ca. 500 portioner kølemad dagligt. I modtagerkøkkenet forbereder vi mad til alle måltider og vi bager til de enkelte afdelinger. Hoved- og biretter får vi leveret fra Tønder Fælleskøkken.
Vi arbejder for et godt og udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvilket betyder at vi sammen skaber resultater, lærer af hinanden og finder fælles løsninger i den daglige opgaveløsning. Som vores nye kollega bliver du en del af et team, som dagligt leverer mad der sikrer en sund og ernæringsrigtig kost til plejecentres borgere.
Vi forventer, at du
- er uddannet ernæringsassistent, har anden kostfaglig uddannelse eller erfaring med køkkenarbejde
- kan lave mad
- stor fokus på kvalitet, er kvalitetsbevidst omkring råvarer og det færdige produkt
- kan anvende principper for fødevarehygiejne og udføre egenkontrol
- har kendskab til IT
- er kreativ, fleksibel og imødekommende
- kan bidrage med viden i forhold til kostfaglige spørgsmål
- kan arbejde selvstændigt og i teams
- er omstillingsparat, stabil og med gode samarbejdsevner
- kan bevare overblikket i pressede situationer
- har et godt humør og kan se muligheder fremfor begrænsninger.
Vi tilbyder
- gode kollegaer der glæder sig til at samarbejde
- gode kollegaer med faglig stolthed
- et godt arbejdsmiljø
- et arbejdsmiljø, hvor vores værdier afspejles i vore handlinger
- et arbejdssted, med gode samarbejdsrelationer på tværs af fagområder
- et arbejdssted, hvor vi lærer af hinanden og bruger hinandens kompetencer.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rita Christophson eller Kirsten Lange på telefon 74 92 88 00.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Carstensgade 6-8, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://toender.career.emply.com/ad/kostfaglig-medarbejder-til-tonder-faelleskokkens-modtagerkokken-i-logumkloster/85zaua/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855239