MØD MICHAEL LONGERICH

Michael Longerich får tingene til at ske og giver aldrig op

Portrætfoto af Michael Longerich

Hvad er det bedste ved at bo i Tønder - med dine ord?

“Menneskene og deres livshistorier.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Tønder til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Tønder Gymnasium. Fordi gymnasiet, der i 1920 og mange år frem hed Tønder Statsskole, forener tradition (f.eks. lysfesten den 4. maj) og fornyelse (moderne undervisning og samtidigt klassisk dannelse).”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg får tingene til at ske, fordi jeg aldrig giver op.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Når jeg tænker på mine nærmeste: min kone, mine tre sønner, mine tre svigerdøtre og mine seks børnebørn.”

Hvem i Tønder vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Foreningen “Tønder Gymnasiums Venner”, fordi den bygger bro mellem gamle elever og byen.”