Pædagogstillinger ledige ved Børnecenter Tønder - Motiverende arbejde med unge asylansøgere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du stærk til dokumentation og brænder du for at motivere børn og unge fra hele verden til en aktiv hverdag? Så læs videre herunder.

Børnecenter Tønder er et døgntilbud for mindreårige asylansøgere fra 11 til 17 år, som er kommet til Danmark uden deres forældre. Vi søger tre fagligt dygtige pædagoger til fortrinsvis aftenvagt pr. 15. august 2024, der samtidig er friske på at tage med de unge i fitness, svømmehallen eller ud i den friske luft.

Børnecenteret er en del af AsylSyd, der som driftsoperatør for udlændingestyrelsens asylafdeling er organiseret som en afdeling under Tønder Kommune. Som driftsoperatør med asylcentre i Syd- og Sønderjylland. I AsylSyd er vi ca. 100 medarbejdere, som samarbejder om at løse driftsopgaven på tværs af faglige og geografiske områder. Børnecenter Tønder består af tre huse. Ét hvor de 9 til 14 årige bor, ét med 15 til 17 årige, og ét beredskabshus, hvis situationen i verden forandrer sig, og der kommer en stigende flygtningestrøm. Du skal kunne arbejde med hele målgruppen, men bliver tilknyttet fast grundplan for et af de to stående huse med ca. 10 kolleger pr. hus. Stillingerne er på 37 timer pr. uge og du skal arbejde i skiftende vagter, primært aftenvagt, og hver anden weekend.

Læs mere på vores hjemmeside
 
Du skal være robust, tydelig, rolig og have mod på at arbejde med en målgruppe, der socialt og udviklingsmæssigt spænder bredt. De unge kan have en grænsesøgende, impulsstyret og i sjældne tilfælde udadrettet adfærd. Derfor arbejder vi aktivt med Low Arousal som konfliktnedtrappende metode. Nogle er fuldt selvhjulpne, mens andre har udfordringer såsom PTSD, selvskade og kognitive udfordringer, som ofte betyder, at de har svært ved at følge en normal hverdag. Derfor arbejder vi med at strukturere deres hverdag og egne udviklingsmål, så de kan finde overskud igen. Du skal være tydelig i din kommunikation, da de unge naturligt har sprogvanskeligheder, fordi de ofte ikke har været i Danmark særligt længe. Du skal være interesseret og nysgerrig i relationen med den unge og være den ansvarlige voksne. 

Opgaverne

  • Ansvarlig for den gode modtagelse, ophold og afrejse fra centeret.
  • Kontaktperson, hvor der laves udviklingsplan i samarbejde med de unge.
  • Støtte til struktur og ADL, så de unge bliver selvstændige.
  • Sparring med kolleger, fagkoordinator og leder om faglig udvikling og retning.
  • Samarbejde med eksterne partnere, for eksempel Udlændingestyrelsen, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, frivillige repræsentanter, kommuner, politi og sundhedsmyndigheder.
  • Praktiske opgaver, for eksempel fælles rengøring, oprydning og klargøring af værelser.

Vi ønsker uddannede pædagoger, gerne sportsinteresserede, som kan lide at lave fysiske aktiviteter, som fitness, boldspil og svømmehal, med specielt teenagedrengene. Gerne med erfaring fra døgnområdet. Men også pædagoger som er vant til øgede dokumentationskrav og kan være i det, og levere godt skriftligt materiale.

Derudover forventer vi, at du  

  • er ordentlig og omsorgsfuld
  • er opsøgende i din kontakt og kan skabe og udvikle relationer 
  • behersker sikker og tydelig mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk (andre sprogkundskaber er meget velkomne) 
  • er positiv og groundet, så du kan bevare overblik og roen, hvis der opstår konflikter
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde, også tværfagligt 
  • løfter et fælles ansvar og ved behov træder til i løsning af opgaver – også uden for eget arbejdsfelt og faste arbejdssted.

Du bliver en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i en hverdag som jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegaers kompetencer. Således har vi et kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse kerneopgaven. Der er mulighed for faglig sparring, supervision og du bliver løbende tilbudt deltagelse i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med god humor og et godt fællesskab 
  • stor grad af medindflydelse
  • spændende og fagligt udfordrende arbejdsopgaver
  • løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • hjælpsomme og glade kollegaer med fagligt engagement
  • sundhedsordning
  • et unikt indblik i det danske asylsystem.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst (SL). Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med en ansættelse. Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til almindelig personbil (kategori B).
 
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Rikke Dybbøl Lange på hverdage mellem kl. 8 - 15 for at høre nærmere om stillingen på tlf. 20 22 93 15. Vi indhenter referencer forud for ansættelse. Vi indkalder til samtaler i uge 26. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Strucksalle 88, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet