BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe en bedre udnyttelse af vores landbrugsarealer, samtidig med at naturområder i det danske land bliver genskabt? Og trives du med et fleksibelt arbejde som ofte foregår under åben himmel? Så er du måske en af vores nye jordfordelingsplanlæggere, som skal i dialog og forhandling med landmænd og lodsejere over hele landet.
Fra skrivebordet til marken – husk gummistøvlerne
Du får ansvar for at gennemføre jordfordelinger, hvor landbrugsjord opkøbes, og der skal findes erstatningsjord. I en jordfordeling indgår du frivillige overenskomster med lodsejere om køb, salg og bytte af jord, til gavn for både miljøet, lokalsamfundet og landmanden. Du får en spændende og afvekslende hverdag, hvor arbejdet foregår både ved skrivebordet og på landmandens hjemmebane i marken. Dine arbejdsopgaver bliver at:
- Gennemføre jordfordeling i tæt samarbejde med landmænd, kommuner, konsulenter og Naturstyrelsen
- Forhandle aftaler på plads med landmænd med udgangspunkt i de kompensationsmuligheder, der er til rådighed
- Skabe resultater, der sætter varige spor i det danske landskab
- Sikre at deadlines bliver overholdt i vanskelige forhandlinger
Kontoret er placeret i Tønder, men bor du i en anden landsdel er det alligevel muligt at varetage arbejdet. Dine projekter kan nemlig være geografisk placeret i hele landet, og stillingen indebærer derfor en del rejseaktivitet. Du må forvente enkelte arbejdsdage i Tønder, men teamets møder afholdes ofte hos styrelsens afdeling i Kolding.
Kørsel til projekterne sker i egen bil, og der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til statens gældende regler og takster.
Fleksibel, faglig velfunderet og med stor interesse for forhandling
Du har en relevant uddannelse som jordbrugsakademiker, landinspektør eller lignende. Gerne med nogle års praktisk erfaring med kontakt til landmænd - f.eks. som konsulent. Gode forhandlingsevner, erfaring med ejendomshandel, kortforståelse og flair for digitale løsninger vil være en fordel.
Du kommer til at spille en vigtig rolle i at løse vores forskellige opgaver – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger, teamleder og faglige koordinatorer. Du får en god oplæring i arbejdet og bliver klædt på til at varetage opgaverne. Der vil desuden være gode muligheder for løbende sparring med erfarne kolleger.
Velkommen til Natur- & Landbrugsudvikling – din nye arbejdsplads
Natur- & Landbrugsudvikling er en enhed med 125 fagligt dygtige og engagerede kolleger, som har arbejdssted i velindrettede kontorlokaler i den gamle kaserne i Tønder. Enheden er organiseret i 7 teams, herunder 2 teams der beskæftiger sig med jordfordelingsplanlægning. De 24 jordfordelingsplanlæggere arbejder i hele Danmark med projekter. Jordfordelingsplanlæggerne indgår i et tæt samarbejde med enhedens øvrige teams, som beskæftiger sig med ejendomsberigtigelse, lovarbejde, samt tilskud til skov- og naturprojekter.
I enheden praktiserer vi en åben og ærlig ledelsesstil, lægger vægt på at kunne tilbyde medarbejderne gode udviklingsmuligheder, og vi synes det skal være sjovt og givende at gå på arbejde.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra kompetencer og erfaring, og du vil som udgangspunkt blive indplaceret som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og relevant organisation. For kandidater med den rette erfaring vil der også være mulighed for indplacering som specialkonsulent.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Pionér Allé 9, 6270 Tønder.
Der er tale om flere fuldtidsstillinger, som ønskes besat pr. 1. september 2023.
Kontakt
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Graversen på telefon 21 81 26 34 eller teamleder Uffe Jimenez Ravn-Christensen på telefon 21 12 95 71.
Du kan få mere information om arbejdet som jordfordelingsplanlægger her: https://www.seges.tv/video/71408236/nar-jordfordeleren-kommer-pa-besog
Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag den 18. juni 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Kolding tirsdag den 27. og onsdag den 28. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169409&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842583