Socialfaglig konsulent til Børn og Familie, Myndighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre børn og unges mulighed for trivsel og udvikling i Tønder Kommune? Ønsker du dig en fagligt udfordrende og spændende hverdag på en arbejdsplads med fokus på kvalitet, høj faglighed og god service til borgerne? Har du lyst til at være med til at implementere Barnets Lov med alle de nye og spændende udfordringer, det kan give? Så vil vi rigtig gerne have dig som vores nye kollega. 

Børn og Familie i Tønder Kommune søger en socialfaglig konsulent pr. 1. december 2023. Der er tale om en fast stilling. 

Vi er organiseret i fire teams med forskellige opgaver inden for børn og ungeområdet. Front er vores modtageenhed, hvor man varetager underretninger og arbejder tidligt forebyggende. Børneteam og Ungeteam varetager sagsbehandling for børn og unge med behov for særlig støtte. Vi har ligeledes et børneteam, der er specialiseret i sagsbehandling i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser. Der er desuden tre teamledere og en administrativ udviklingskonsulent. Du bliver ansat med direkte reference til myndighedsleder. 

Idet der er tale om en nyoprettet stilling, må du forvente, at der sker ændringer i stillingens indhold løbende – og du kan være med til selv at præge stillingens indhold fremadrettet. 

Vi har ambitioner om at yde en god og ordentlig service, sikre lovmedholdelighed og generelt have en høj kvalitet i vores sagsbehandling. Vi skal samtidig træde nye veje med ny lovgivning på området og har en stor opgave med at tilrette arbejdsgange og instrukser. Som socialfaglig konsulent spiller man en stor rolle i forhold til dette. Du skal derfor kunne bevare et særligt fokus på læring, udvikling og implementering. 

Som socialfaglig konsulent skal du stå foran, bagved og ved siden af socialrådgiverne i hverdagen. Der er derfor behov for en stærk faglig baggrund med indgående kendskab til rollen som socialrådgiver på børn og ungeområdet. 

Arbejdsopgaverne for den socialfaglige konsulent er varierende, men er blandt andet

  • faglig sparring i konkrete sager 
  • afholde teammøder, fast og efter behov 
  • medvirke til revidering af eksisterende/udarbejdelse af nye arbejdsgange samt implementering heraf
  • medvirke til implementering af ny lovgivning
  • medvirke til udvikling af faglig sagsgennemgang
  • medvirke til den gode introduktion af nye medarbejdere
  • medvirke til læringsfokus i organisationen, herunder løbende opfølgning på studerende i afdelingen i samarbejde med praktikvejledere
  • understøtte teamledere samt myndighedsleder i opgaveløsningen
  • ad hoc opgaver via myndighedsleder.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • har myndighedserfaring 
  • arbejder ud fra gældende lovgivning, interne arbejdsgange og servicestandarder lokalt
  • vægter gedigent socialfagligt arbejde og arbejder systematisk
  • har solide kompetencer i forhold til læring og implementering 
  • har gode kommunikative evner i tale og på skrift
  • har lyst til at indgå i samarbejde og bidrager med dine kompetencer
  • har en positiv tilgang og i det daglige bidrager til et psykisk godt arbejdsmiljø
  • har stor erfaring i at arbejde med underretninger og tidlig forebyggelse
  • har stor erfaring i at arbejde med inddragelse af børn og unge i egen sag 
  • har kendskab til BUM model samt erfaring i at arbejde med SMART mål.

Vi tilbyder til gengæld

  • en spændende og varieret hverdag med passende faglige udfordringer
  • introduktionsprogram udarbejdet ud fra netop de erfaringer, du kommer med
  • gode og fagligt dygtige kolleger
  • løbende faglig sparring og opfølgning med myndighedsleder
  • nærværende og lydhør ledelse
  • rig mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • supervision 
  • flekstid, frugt- og sundhedsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst og aflønnet efter principperne for lokal løndannelse. Kørekort er en nødvendighed. Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter børne- og straffeattest. Vi indhenter ligeledes referencer efter nærmere aftale. 

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Marianne Bang på tlf. 21 47 86 15 eller e.mail: marbc@toender.dk 

Tønder Kommune er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Ansøgningsfristen er søndag den 15. oktober 2023, og vi holder samtaler mandag den 23. oktober 2023. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910663

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet