BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre børn og unges mulighed for trivsel og udvikling i Tønder Kommune? Ønsker du dig en fagligt udfordrende og spændende hverdag på en arbejdsplads med fokus på kvalitet, læring, høj faglighed og god service til borgerne? Så vil vi rigtig gerne have dig som vores nye kollega.
Børn og Familieafdelingen i Tønder Kommune søger socialrådgivere/socialformidlere snarest muligt, fra 1. marts 2024 og 1. april 2024.
Der er tale om to faste stillinger, to barselsvikariater samt en tidsbegrænset stilling frem til medio 2025. Alle stillinger er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Børn og Familie er organiseret i teams med forskellige opgaver inden for børn og ungeområdet. Vi er en arbejdsplads i udvikling og der er løbende fokus på at organisere arbejdet, så det giver mest mulig mening for de borgere, vi er sat i verden for.
Vi er organiserede med et frontteam, der modtager og vurderer alle underretninger, behandler ansøgninger og foretager socialfaglige vurderinger i forhold til nye henvendelser samt flere baglandsteams, der blandt andet foretager afdækning, børnefaglig undersøgelse, iværksætter indsatser og tager stilling til ansøgninger, også på handicapområdet.
De ledige stillinger er i frontteamet og i vores baglandsteams. Den tidsbegrænsede stilling tilknyttes vores bagland, men her vil kunne være opgaver for både vores frontteam og baglandsteams. Der er tale om en midlertidig opnormering grundet Barnets Lov.
En fast stilling samt to barselsvikariater er i Børneteam 1, hvor der sagsbehandles i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelse samt deres søskende. Vi arbejder helhedsorienteret og med hele familien, når et barn er vurderet i målgruppen, hvilket betyder, at der også arbejdes med sociale sager.
Arbejdsopgaverne kan variere alt afhængigt af, hvilket team du ansættes i, men er blandt andet
- råd og vejledning til børn, unge og deres familier
- håndtering af henvendelser og underretninger
- behandling af ansøgninger, herunder skriftlige afgørelser
- udarbejdelse af screening, afdækning, undersøgelser og barnets/den unges plan
- iværksættelse og opfølgning på indsatser samt tværfagligt samarbejde internt og eksternt
- udarbejdelse af indstillinger til børn og unge-udvalget.
Vi ønsker os kollegaer med erfaring og interesse for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner samt deres familier.
Vi vægter en god og ordentlig service, lovmedholdelighed og generelt høj kvalitet i vores sagsbehandling. Det stiller krav til dig som rådgiver, men giver dig også rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Vi forventer, at du
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler
- arbejder ud fra gældende lovgivning, interne arbejdsgange og servicestandarder lokalt
- vægter gedigent socialfagligt arbejde og arbejder systematisk
- har gode kommunikative evner i tale og på skrift
- har lyst til at indgå i samarbejde og supervision
- har en positiv tilgang og i det daglige bidrager til et psykisk godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder til gengæld
- en spændende og varieret hverdag med passende faglige udfordringer
- introduktionsprogram og makkerordning
- gode og fagligt dygtige kolleger
- løbende faglig sparring og opfølgning med teamleder samt socialfaglig konsulent
- nærværende og lydhør ledelse
- supervision i teams og individuelt efter behov
- flekstid, frugt- og sundhedsordning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst og aflønnet efter principperne for lokal løndannelse. Kørekort er en nødvendighed. Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter børne- og straffeattest. Der vil ligeledes blive indhentet referencer efter nærmere aftale.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Pia Kristensen på tlf. 20 25 28 78 / e-mail piakri@toender.dk eller myndighedsleder Marianne Bang på tlf. 21 47 86 15 / e-mail marbc@toender.dk
Tønder Kommune er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er onsdag den 24. januar 2024, og vi holder samtaler mandag den 29. januar 2024.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du bedes angive i din ansøgning, hvis du er særligt interesseret i en af stillingerne. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967169