BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde i en afdeling, der beskæftiger sig med målgruppen voksne mennesker med et nedsat funktionsniveau på grund af fysisk og/eller psykisk handicap, eller på grund af en psykiatrisk lidelse samt socialt udsatte? Så har vi jobbet til dig.
Afdelingen består af 11 medarbejdere, som er delt op i to teams
- Handicapteamet, der arbejder med borgere der har en fysisk/psykisk udviklingshæmning
- Psykiatriteamet, der arbejder med borgere som har en psykiatrisk lidelse eller er socialt udsat/hjemløse.
Derudover er der en hjerneskadekoordinator og en opsøgende medarbejder til socialt udsatte.
Den opslåede stilling omfatter varetagelsen af
- sagsbehandlingen af alle ansøgninger og opfølgninger jf. SEL’s § 100, nødvendige merudgifter
- sagsbehandlingen af sager i handicaptemaet, egen sagsstamme.
Forventede arbejdsopgaver i stillingen er
- lovbestemt opfølgning på alle sager vedrørende Servicelovens § 100
- oprettelse og sagsbehandling af nye ansøgninger og træffe afgørelser
- lovpligtig opfølgning på borgere med udviklingshæmning jf. Servicelovens § 85, § 97, § 103, § 104, § 107 og § 108
- udarbejdelse af handleplaner jf. Servicelovens § 141
- sagsbehandling ved ny henvendelse borgere med udviklingshæmning via udredning efter VUM-metoden
- træffe afgørelser
- journalarbejde i KMD-Nexus.
Vi forventer, at du
- har en positiv tilgang til det daglige arbejde og dermed bidrager til et godt arbejdsmiljø
- har humor og kan trives i et miljø hvor ingen dage er ens
- kan arbejde både selvstændigt og i et fællesskab
- du kan sortere og prioritere i din opgaveløsning og kan håndtere, at der altid er arbejdsopgaver, som skal varetages
- betragter faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af dit arbejde
- står for en anerkendende tilgang – og samtidig trives i rollen som myndighedsrådgiver
- har gode it-kompetencer og gerne med kendskab til KMD Nexus.
Det får du ved ansættelse i afdelingen
- Mulighed for hjemmearbejde
- Godt kollegialt samvær med årlig personaledag
- Mulighed for fysioterapi (sundhedsordning)
- Flexordning
- Kommunebiler til rådighed ved arbejdsrelateret kørsel.
Stillingen er på 37 timer pr. uge fra den 1. februar 2024 eller før. Løn er jf. gældende overenskomst.
Du ansættes i Myndighedsafdelingen, Voksen Socialområdet på Rådhuset, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder i Voksen Socialområdet, Christiane Kristensen, tlf. 21 35 85 68.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943578