Spændende stilling som dagplejepædagog med fokus på trivsel og udvikling hos 0-2 årige

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre og understøtte trivsel, udvikling, læring og dannelse for 0-2 årige børn gennem pædagogiske tilsyn? Så har vi en spændende stilling til dig som dagplejepædagog pr. 1. oktober 2024 eller senere.  

I Tønder kommune har vi tre områder inden for dagtilbud. De tre områder arbejder tæt sammen om dagplejen. Pt. er der 46 fantastiske dagplejere og fire dagplejepædagoger fordelt i de tre områder.

Om jobbet 

Det er dagplejepædagogens primære opgave at føre pædagogiske tilsyn med dagplejerne. Gennem rådgivning og vejledning sikrer dagplejepædagogen, at dagplejerne lever op til de kommunale krav og retningslinjer, og at der arbejdes ud fra den styrkede pædagogiske læreplan.

I tæt samarbejde med dagplejerne og de tværfaglige samarbejdspartnere er der stort fokus på dagplejebørnenes trivsel og udvikling. Ud over de pædagogiske opgaver er der en del administrative opgaver, hvorfor det er en styrke at kunne navigere i en varieret hverdag. 

Din profil 

  • Du er pædagog og har erfaring inden for småbørnsområdet.
  • Du er tydelig i din faglighed og kan formidle pædagogikken i både skrift og tale.
  • Du er god til at kommunikere på en positiv og anerkendende måde.
  • Du kan tage ansvar, for de lærende processer i tæt samarbejde med dagplejerne.
  • Du skal arbejde selvstændigt, bevare overblikket og tilrettelægge din egen hverdag.
  • Du motiveres af en dynamisk hverdag med mange bolde i luften.
  • Du skal arbejde med administrative opgaver og har kendskab til at anvende it.
  • Du har lyst til at indgå i et team med din nærmeste kollegaer og med din leder og ligeledes indgå i et tværgående team med alle fire dagplejepædagoger, på tværs af kommunen
  • Du skal kunne varetage morgentelefonen, hvor sygemeldinger modtages og dagplejebørn gæsteplaceres. 

Vi tilbyder dig

  • en stilling, hvor du har mulighed for at få indflydelse på dit ugentlige timetal
  • en spændende stilling, hvor du både fungerer som tilsynsførende, facilitator, sparringspartner og vejleder i et tæt og tillidsbaseret samarbejde med dagplejere, kolleger og områdeleder
  • en meget spændende og varieret hverdag, hvor du bliver tilknyttet en gruppe af dagplejere
  • høj grad af selvstændighed, hvor du primært selv tilrettelægger dine arbejdsopgaver
  • et team, hvor teamudviklingsmøder og kollegial sparring prioriteres højt
  • en arbejdsplads, som har fokus på det gode pædagogliv, medindflydelse og med ansvar.
  • en arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling og nytænkning. 

Praktisk information

Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til gældende overenskomst for dagplejepædagoger (FOA). Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer, straffe- og børneattest inden ansættelse.

Ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte  områdeleder Conni Baagøe på tlf. 29 21 39 56.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet