BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at sætte dine kompetencer i spil i relation til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde? Så er du måske vores nye kollega i sundhedsplejen i Tønder Kommune.
Da en af vores sundhedsplejersker skal på barsel, søger vi en vikar på 32 timer pr. uge fra den 1. august 2023 eller snarest herefter.
Vi arbejder i kombineret ordning med fokus på kerneopgaven. I Tønder Kommune har vi ca. 300 fødsler om året, og betjener ca. 4000 skolebørn på kommunens forskellige skoler. Stillingen er organiseret i sundhedsplejen under Skole og Dagtilbud.
Vi søger en sundhedsplejerske, der
- er erfaren eller nyuddannet
- kan arbejde selvstændigt, udviklingsorienteret, og er opsøgende i forhold til tværprofessionelle samarbejdspartnere
- kan planlægge sin egen dag, men også prioritere opgaver, hvis der er behov for at hjælpe andre
- har interesse i at arbejde med såvel småbørn som skolebørn
- finder glæde ved at arbejde i et arbejdsfællesskab.
Om os
Vi er en velfungerende gruppe, som består af 12 medarbejdere fordelt på tre matrikler. Vi har et godt arbejdsmiljø med tæt samarbejde og plads til forskelligheder. Vi har ekstern og intern supervision. Der er ikke langt til nærmeste leder og lydhørhed overfor nye ideer og tiltag. Vi udvikler og tilpasser os løbende, og imødekommer de behov vi møder i vores arbejde. Derudover tilbyder vi mentorforløb i forbindelse med opstartsforløbet.
Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter børneattest.
Ansøgningsfristen er søndag den 9. juli 2023 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 12. juli 2023.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte leder af Sundhedsplejen Sara Lundbjerg Brandt, på tlf. 24 43 36 85.
Vi ser frem til at høre fra dig, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Jomfrustien, 8, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://toender.career.emply.com/ad/sundhedsplejerske/soi42w/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855262