BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at understøtte, at ledelse og medarbejdere i Tønder Kommune lykkes med deres kerneopgaver? Vil du stå i spidsen for 15 fagligt dygtige konsulenter, der giver rådgivning og sparring af høj faglighed inden for en bred vifte emner inden for HR og Jura? Og kan du holde fokus på at sikre en helhedsorienteret indsats? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Vi søger en afdelingsleder for den ny organiserede afdeling HR og Jura. Medarbejderne i afdelingen har tidligere været organiseret i to forskellige afdelinger. Det bliver derfor en af dine opgaver at samle de enkelte teams om den fælles kerneopgave med tværgående organisationsunderstøttelse, og støtte op om udviklingen af både interne og eksterne samarbejdsflader.
Fælles for teamene i HR og Jura er, at de hver dag er i kontakt med stort set alle kommunens fagområder. Derfor kommer du også hurtigt til at indgå i et tæt tværgående samarbejde med ledere og medarbejdere fra hele organisationen.
Som afdelingsleder bliver du nærmeste leder for afdelingens 15 medarbejdere, der løser en lang række koncernunderstøttende funktioner på tværs i organisationen. Du er en nærværende og anerkendende leder, der evner at coache og vejlede dine fagligt kompetente og selvkørende medarbejdere i det daglige. Vi forventer, at du gennem dit engagement og din holistiske tilgang sikrer et optimalt udbytte af medarbejdernes forskelligartede kompetencer til gavn for organisationen.
Du skal være med til at understøtte en tværprofessionel og helhedsorienteret organisationsunderstøttelse med blik for organisationens behov.
Samtidig skaber og udvikler du det gode samarbejde med medarbejdere, faglige organisationer og ledelse på grundlag af de værdier og ledelsestilgange, der er gældende i Tønder Kommune.
Dit ledelsesmæssige fokus i din første tid vil være
- at iværksætte initiativer til at understøtte samlingen af afdelingen og medarbejderne i at understøtte hinanden i at levere højt kvalificeret og forretningsorienteret rådgivning og sparring
- at gå i dialog med organisationen for at blive skarp på organisationens behov, så afdelingens ressourcer og kompetencer sættes i spil, hvor det giver mest værdi.
Om kvalifikationerne
- Du har ledelsesmæssig erfaring - gerne fra en offentlig myndighed
- Du har en relevant administrativ eller akademisk uddannelse, og gerne en ledelsesmæssig overbygning
- Du har måske erfaring med en eller flere af de opgaver, der indgår i HR og Juras opgaveportefølje
- Du arbejder tværgående og helhedsorienteret i samarbejde med hele organisationen
- Du kan motivere andre og bringe deres viden og kompetencer i spil
- Du er teamplayer og medinddragende
- Du har gode kommunikationsevner - både mundtligt og skriftligt
- Du udviser handlekraft og kan navigere i - til tider - komplekse omgivelser; altid på en troværdig og ordentlig måde
- Du evner at udfordre rammerne og tager ansvar
- Du har en god organisatorisk og politisk forståelse og tæft for strategisk ledelse
- Du har et godt humør og en positiv og motiverende tilgang
- Gode IT kundskaber er en selvfølge
Opgaverne i HR og Jura
HR og Jura løser en bred vifte af stabsfunktioner inden for HR-udvikling, HR-rådgivning og forhandling, facilitering af diverse ledelsesforaer og intern kompetenceudvikling, understøttelse af Tønder Kommunes MED-system, ledelsessparring og lederudvikling, arbejdsmiljørådgivning mv.
Administrationen af alle uddannelsesstillinger i Tønder Kommune (SoSu, PAU og kontorelever) er centralt forankret i HR og Jura, ligesom den centrale arbejdsskadeforsikringsenhed er placeret i afdelingen, der også yder forsikrings- og risikostyringsrådgivning.
HR og Jura understøtter tillige organisationen med juridisk rådgivning inden for alle relevante områder, herunder især med fokus på personaleretlig rådgivning, rådgivning omkring kommunal-, forvaltnings og offentligretlige emner samt databeskyttelsesretlige emner. Tønder Kommunes databeskyttelsesrådgiver/informationssikkerhedskoordinator er også placeret i afdelingen, ligesom borgerrådgiveren er tilknyttet afdelingen af hensyn til de tætte samarbejdsflader ind i organisationen.
Lidt om de overordnede rammer
HR og Jura er organisatorisk forankret i Politik & Strategi, hvor også Sekretariatet, Kommunikation og koncernunderstøttelsen af Kommunalbestyrelsen, Borgmesteren og Direktionen indgår i opgavepaletten. HR og Jura indgår således i den brede vifte af servicefunktioner, som står til rådighed for alle medarbejdere i organisationen Tønder Kommune.
Vi har højt til loftet, plads til personlig og faglig udvikling og et rigtig godt arbejdsmiljø.
Som afdelingsleder for HR og Jura refererer du til fagchefen for Politik og Strategi.
Stillingen er på 37 timer ugentlig, og dit faste arbejdssted bliver på Tønder Rådhus.
Tiltrædelse
Du kan tiltræde snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Hvis du tænker at stillingen lige er noget for dig så send din ansøgning, cv, eksamensbevis med karakterblad samt anden relevant dokumentation via linket, hvor du motiverer hvordan du tænker dig selv ind i stillingen.
Ansøgningsfristen er den 18. september 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. september 2023 og en eventuel 2. samtale i starten af uge 39.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte fagchef Morten E. Snitker på tlf. 30 51 99 38 / e-mail: mesn@toender.dk
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://toender.career.emply.com/ad/genopslag-afdelingsleder-til-hr-og-jura/r8qd1a/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897489