BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et job på en arbejdsplads hvor faglighed, indflydelse og humor går hånd i hånd? Så søger vi en pædagog til Lærkely, hvor spændende udfordringer, supervisionsmuligheder og uddannelse er en del af hverdagen.
Om Lærkely
Lærkely er et bo- og beskæftigelsestilbud for mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På selve Lærkely, bor der seks borgere. Derudover bor der to borgere til leje i en naboejendom til Lærkely og en borger i egen bolig, også tæt på Lærkely. Borgerne i naboejendommen og borgeren i egen bolig modtager støtte fra personalet på Lærkely. Lærkely fungerer også som beskæftigelsestilbud, hvor vi driver et mindre landbrug med tilhørende træværksted. I hverdagene drives landbruget af 21 borgere samt ansatte i beskæftigelsen.I weekender og ferier er det ansatte fra botilbuddet, der passer dyrene.
På Lærkely arbejder vi med individuelle indsatsmål, som er afstemt efter borgernes ønsker og behov, og med en professionel faglig indstilling til, at bidrage til borgernes selvstændighed. Vi dokumenterer i KMD Nexus. Vi arbejder efter Tønder Kommunes leveregler, hvor vi spiller hinanden gode og lærer af og med hinanden i en tværfaglig kontekst. Vi arbejder med positiv psykologi, jeg-støttende samtaler, værdsættende samtaler og neuro pædagogik.
Stillingen er på 30 - 32 timer pr. uge, og du må regne med skiftende arbejdstider samt arbejde hver anden weekend.
Læs mere om os på vores hjemmeside Botilbud eller Beskæftigelse
Vi søger dig, som
- er faglig velfunderet, kan give feedback og dele viden
- kan arbejde med low arousal og konfliktnedtrapning
- er tydelig i din kommunikation, og kan sige tingene som de er
- kan arbejde struktureret og kan skifte kurs, når vi ikke tror på indsatsen længere
- er ansvarlig, loyal, fleksibel og selvstændig.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med fokus på at udvikle fagligheden i tilbuddet
- indflydelse
- humor
- spændende udfordringer
- supervision og uddannelse.
Har du brug for yderligere oplysninger eller forudgående besøg er du velkommen til at kontakte leder Liss S. Oksen på tlf. 74 92 83 73 / 25 11 29 69. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest inden du bliver ansat
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Ubjergvej 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://toender.career.emply.com/ad/paedagog-til-botilbud-laerkely/6m399c/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900619