Tønder Kommune: Ungepilot

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye ungepilot?

  • Vil du gerne hjælpe andre unge til at få mere indflydelse i Tønder Kommune?
  • Er du god til at danne relationer med unge med forskellig baggrund og holdninger?
  • Vil du gerne støtte unge i at at være i dialog med politikerne i vores kommune?

Så er det dig, vi har brug for.

Vi skal starte et Ungeråd op i Tønder Kommune, og til det har vi brug for en pilot, der skal være en drivkraft for Ungerådet. Din første opgave bliver at hjælpe med at planlægge og gennemføre, hvordan vi skal starte Ungerådet op, og hvordan vi kan rekruttere unge til Ungerådet.

Når vi sammen har fået startet Ungerådet op, bliver din opgave at hjælpe rådet med for eksempel at holde møder og sætte de ting i gang, som Ungerådet gerne vil arbejde med. Det kan for eksempel være sociale arrangementer som spilaftener, planlægning og afholdelse af kulturelle events eller debatarrangementer med fokus på de emner, der betyder allermest for unge. Ungerådet bliver et værdifuldt organ for Kommunalbestyrelsen og vil blive hørt i forskellige sager, der særligt vedrører unge.  

Ungepiloten skal være den samlende person for Ungerådet og sparringspartner for rådet. Der er afsat et årligt beløb til aktiviteter, som Ungerådet kan sætte i gang.

Du får en kontaktperson og sparringspartner i afdelingen Sundhed, Kultur og Frivillighed, som hjælper med meget af det praktiske, og hvordan Ungerådet kommer i dialog med politikkerne i Kommunalbestyrelsen. Du vil få en masse viden om demokratiske processer i kommunen, som du skal hjælpe Ungerådet med at navigere i.

Du skal blive pilot, fordi du

  • har lyst til at engagere unge i at påvirke beslutninger
  • vil være med til at påvirke beslutninger set fra unges perspektiv
  • kan lide at arbejde dynamisk i processer og projekter.

Vi vil lægge meget vægt på følgende hos den person vi ansætter

  • Du har et imødekommende væsen, og taler let og ubesværet med andre mennesker, og især unge.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt ved skrivebordet.
  • Du har kendskab til sociale medier, eller lyst til at sætte dig ind at bruge det som en vigtigt kommunikationskanal.
  • Du er god til at opbygge netværk og forstår værdien i at bruge netværket og opsøge sparring.
  • Du har en god situationsfornemmelse.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstid.
  • Du har kørekort.

Stillingen er en fast stilling på 20 timer pr. uge med start snarest muligt. Vi vil gerne hjælpe med at formidle kontakt til andre afdelinger i kommunen, hvis du gerne vil have suppleret de 20 timer. Hvor det kan lade sig gøre, vil afhænge af dine kompetencer og erfaringer. Arbejdstiden som ungepilot kan variere og ligge i dagtimer, men også eftermiddag eller aften afhængig af aktiviteterne i Ungerådet. Dit primære arbejdssted, når du ikke er ude sammen med de unge/Ungerådet, er på Jomfrustien 8 i Tønder.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 29. september, og vi forventer at holde samtaler den 5. oktober.

Vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef Kia Fog Kristensen på e-mail kifog@toender.dk eller på tlf. 28 49 73 92.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Jomfrustien 8, 6270 Tønder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://toender.career.emply.com/ad/ungepilot/nr4aar/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906710

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet