BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udviklingskonsulent, der brænder for HR udvikling og MED samarbejde.
Som udviklingskonsulent i HR kommer du helt tæt på alle niveauer af ledelse i kommunen. Du får en fantastisk arbejdsplads med gode kolleger. Vi er ambitiøse og ser Tønder Kommune som et fællesskab, hvor vi hver især investerer vores ressourcer for sammen at skabe bedre løsninger.
I Tønder Kommune har vi fokus på det gode arbejdsliv. Vi er optaget af at skabe en arbejdsplads, hvor der både er mulighed og plads til at skabe det gode arbejdsliv. Vi skaber jobs og arbejdspladser, hvor medarbejderne udvikles og trives, og hvor arbejdsglæden er i højsædet. Vi mener trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd med høj service og kvalitet i arbejdet. Tønder Kommune er en værdibaseret kommune og vi arbejder ud fra vores værdier, som vi kalder de fem leveregler og er en arbejdsplads, hvor vi tro mod vores leveregler, har en høj grad af psykologisk tryghed, og som udviklingskonsulent er du med til at udvikle initiativer og projekter, der støtter op om dette, både som en del af HR og som vores kommende MED fagekspert.
Som organisation udvikler vi os – og du er med til at drive forandringerne
Som udviklingskonsulent udvikler du strategiske udviklingsprojekter, samtidig med at du træder ind i processen og driver og videreudvikler den fortsatte udvikling indenfor definerede udviklingsopgaver og koncepter.
Efter uddannelse og oplæring, vil du på sigt blive vores MED faglige ekspert og sekretær for HMU. Du bliver den ansvarlige for de organisatoriske HR initiativer, der defineres i MED.
Det er derfor en fordel, at du har interesse for MED samarbejde og en god forståelse for, hvordan vi skaber værdi ved at understøtte MED samarbejdet med faglighed, god rådgivning og støtte til alle partnerne.
Du har det store overblik og styr på detaljen
Som udviklingskonsulent har du det store overblik over de metoder, vi arbejder efter, og du er både med til at sikre den røde tråd, når der skal udvikles nyt og til at formidle sammenhængen ud i resten af organisationen. Derfor har du også et tæt samarbejde med dine kollegaer i HR, som blandt andet beskæftiger sig med arbejdsmiljø, organisatorisk læring og lederudvikling - og sammen udgør I et stærkt team.
For at vi også i fremtiden kan levere service og ydelser af høj kvalitet, er vi hele tiden i bevægelse. Du har et stærkt udviklingsgen og er klar til at forfølge, udfordre og understøtte, at vi kommer i mål med de ideer, der opstår i morgen, således at vi i Tønder Kommune fortsat kan levere service og ydelser i høj kvalitet. Her får du både brug for dit teoretiske afsæt, men også for at kunne facilitere inddragende processer i organisationen.
Samtidig formår du også at arbejde selvstændigt, og du går struktureret og engageret til nye opgaver. Du kan tage styring på projekter og følger op, når det er nødvendigt. Du sætter en ære i altid at levere høj kvalitet i opgaveløsningen.
Som udviklingskonsulent i HR er det en fordel, at du
- har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau og en veludbygget metodeværktøjskasse inden for både projektledelse og HR
- har erfaring med HR-udviklingsområdet
- trives i en værdibaseret organisation og sætter pris på godt samarbejde
- er en dygtig formidler både i skrift og tale og en motiverende procesfacilitator
- har erfaring med projektarbejde
- leverer høj kvalitet i opgaveløsningen, og du ”får noget fra hånden”
- er engageret, tager ansvar og holder fokus
- er refleksiv i forhold til egen praksis, nysgerrig og efterspørger/giver gerne feedback
- leverer høj service og kommunikerer i øjenhøjde på alle niveauer da du arbejder tæt sammen med både ledelsen og dit team
- er struktureret og kvalitetsbevidst.
- har interesse eller erfaring med HMU/MED og arbejdsgangene i en kommunal organisation. Vi sørger for en grundig uddannelse og vidensoverdragelse, samt kollegastøtte, hvis du endnu ikke kender så meget til MED og HMU.
- er en god teamplayer, der matcher de nuværende ansatte og skaber god energi.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor
- vi har høje ambitioner og mangeartede opgaver
- vi har indført en stærk læringskultur, hvor vi afprøver, lærer, justerer og deler viden
- der leveres høj kvalitet i opgaveløsningen, ofte med snævre deadlines
- der er et stærkt sammenhold, hvor vi tør spille hinanden gode
- vi sætter en ære i at finde fælles løsninger og skabe synergier på tværs
- tilstedeværelse på arbejdspladsen vægtes højt, fordi vi tror på at relationer gør en forskel; vi er hinandens forudsætninger for at lykkes.
HR-afdelingen består af 15 ansatte og er en del af stabsfunktionen Politik og Strategi, HR og Jura.
Vi arbejder ud fra Tønder Kommunes fælles sæt af leveregler, der sætter rammen for et sundt og godt arbejdsmiljø, med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Ansøgning og kontakt
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med ansættelse fra den 1. november 2024 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til gældende overenskomst.
Der vil indgå test i forløbet og vi indhenter referencer inden endelig ansættelse.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for HR og Jura Kirsten Müller på kirmu@toender.dk eller tlf. 21 44 40 81.
Du kan læse mere om Tønder Kommune på vores hjemmeside
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. august 2024. Eventuel anden samtale foregår den 4. septrember 2024.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087874