Tønder Kulturskole må snart tage afsked med deres mangeårige sekretær Pernille Skaarup Johansen, der har valgt at søge nye udfordringer efter 17 års tro tjeneste. Hendes sidste arbejdsdag bliver fredag den 27. februar.
Kollegaerne på kulturskolen udtrykker stor taknemmelighed for Pernilles dedikation, gode humør og kollegiale ånd, som gennem årene har været en stor berigelse for arbejdspladsen. De ønsker hende alt det bedste i hendes fremtidige arbejde.