Tysk A-holdet på Det Blå Gymnasium i Tønder var i dag detektiv for en dag, da de deltog i et krimiløb som led i deres undervisning i krimigenren. Eleverne blev præsenteret for en mordgåde, hvor de skulle opklare mordet på "Carsten."
Gennem forskellige stationer, herunder gerningssted, analyse af mulige mordvåben, og SMS-korrespondancer, fik eleverne mulighed for at samle beviser. De arbejdede også med vidneudsagn og obduktionsrapporter. Efter at have indsamlet alle sporene, lykkedes det eleverne at finde frem til motivet, morderen og mordvåbnet til sidst.