Tønder Gymnasium opfordrer unge syd for grænsen til at overveje en uddannelse på Danmarks eneste grænselandsgymnasium. De har netop lagt en video op, hvor Nele og Lilly præsenterer de unikke muligheder og faciliteter, skolen kan tilbyde.
Samtidig inviterer gymnasiet til en Probetag den 23. oktober, hvor interesserede kan opleve en dag på skolen. Her vil der være mulighed for undervisning og møde eksisterende elever for at få et bedre indblik i skoledagen.
Interesserede kan tilmelde sig via skolens hjemmeside. Tønder Gymnasium glæder sig til at byde potentielle elever velkommen.
Kilde: Tønder Gymnasium